Vejledning om vedligeholdelse af min private fællesvej og om trafiktælling mv.

Pligten til at vedligeholde min private fællesvej påhviler mig selv, jf. privatvejslovens § 44.

Som vejberettiget kan jeg til enhver tid anmode kommunen om at tage stilling til vedligeholdelsesspørgsmålet, §45, stk.1.

Kommunen kan også selv bestemme, at en vej skal vedligeholdes, hvis den eller de vedligeholdelsespligtige ikke selv sørger for det, §45, stk.2. Kommunen skal da angive i hvilket omfang og på hvilken måde vedligeholdelsen skal ske. Kommunen skal gøre den eller de vedligeholdelsespligtige bekendt med den påtænkte beslutning og give en passende frist til at komme med bemærkninger, inden kommunen træffer afgørelse. Grundejeren eller grundejerne har således i denne frist mulighed for selv at sætte vejen i stand, så kommunen afskæres fra at træffe beslutning om vejvedligeholdelse.

Før kommunen træffer sin afgørelse om vedligeholdelse af din vej som et samlet arbejde--dvs. vedligeholdelse af hele vejen- skal der være et vejsyn. Eller der skal være en skriftlig procedure.

Kommunen skal lave et notat om de oplysninger der kommer frem under vejsynet eller mødet.

Du og de andre grundejere skal gøres bekendt med notatet og have lejlighed til at komme med jeres bemærkninger til notatet eventuelt inden for en bestemt frist.

Fordelingen af udgifterne til vedligeholdelsesarbejderne ved det samlede arbejde skal ske efter de aftaler, som grundejerne har indgået indbyrdes. Inden kommunen i givet fald skal fordele udgifterne efter loven, skal kommunen derfor undersøge om der er en sådan aftale, eller om en aftale er ved at blive indgået, § 49, stk. 1.

Er der ikke en aftale fordeler kommunen udgiften mellem grundejerne, §49, stk. 1.

Til sagens udgifter indgår dokumenterede vedligeholdelsesudgifter og dokumenterede administrative udgifter for kommunen. Du har krav på at kommunen specificerer de administrative udgifter f.eks. også en eventuel timepris i hvert enkelt tilfælde.

Udgifterne fordeles efter den måde som hver enkelt grundejer benytter vejen, § 51, stk.1.

Hvis ejendommene benyttes på samme måde til boligformål, kan kommunen fordele udgifterne med ensartet beløb, §51, stk. 2. Denne regel kan således ikke anvendes, hvis vejen f.eks. også støder op til et grønt areal, der ejes af kommunen.

Kommunen kan tillade, at udgifterne til vejvedligeholdelsen lægges ud af kommunen, og at udgifterne herefter afdrages over op til 15 år, §54.

Når kommunen har bestemt, at et vedligeholdelsesarbejde skal udføres som et samlet arbejde, skal kommunen give grundejerne en rimelig frist til selv at udføre arbejdet, jf.§ 55, stk.1. Fristen begynder altså først at løbe efter dette tidspunkt. Og den periode der er gået forud med sagsbehandlingen i kommunen, kan ikke regnes med i fristen.

I de tilfælde hvor kommunen ikke kommer til at udføre vedligeholdelsesarbejdet, fordi grundejerne vælger selv at stå for arbejdet, er der ikke grundlag for at kommunen pålægger grundejerne at betale kommunen for administrative udgifter som kommunen måtte have haft.

                                                   --------------------------------------------------------------------

Kommunen skal mindst hvert 5. år og på eget initiativ vurdere om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel at den bør overtages som offentlig vej, jf. § 58, stk.1. Det betyder at der for hver enkelt private fællesvej skal foretages en sådan undersøgelse. Denne regel trådte i kraft den 1. juli 2015 og den afløste en tidligere gældende regel om at kommunen jævnligt og mindst hvert 5. år skulle foretage sådanne undersøgelser. Der bør udfærdiges notat om kommunens enkelte undersøgelser og om resultatet af undersøgelserne. Kommunen bør derfor ligge inde med notater om de enkelte private fællesveje og der er aktindsigt i sådanne notater. Man bliver imidlertid skuffet, hvis man beder Københavns Kommune om aktindsigt i notat om sin vej efter § 58, stk. 1. De findes nemlig så vidt bestyrelsen er orienteret ikke.

Grundejerne kan stille krav om at kommunen gennemfører en trafiktælling af deres vej, hvorved det undersøges hvor stor en del af den motorkørende trafik på vejen der kan betegnes som almen færdsel, jf. §58, stk.2. Som almen færdsel betragtes gennemkørende uvedkommende færdsel.

Der er ikke i loven angivet hvilken metode der skal anvendes ved trafiktælling. Det må imidlertid kræves, at metoden i det enkelte tilfælde af hensyn til vejens (vejenes) beskaffenhed tilrettelægges således, at tællingen giver et retvisende billede af belastningen af den almene dvs. uvedkommende motortrafik. Det gælder også for tidspunktet, da trafiktællingen foretages. Der er mulighed for at sammenhængende private fællesveje kan betragtes som en enhed, hvor altså færdsel gennem en vej til en anden vej ikke betragtes som uvedkommende trafik. Det må afgøres i det enkelte tilfælde. Der er ikke i loven noget krav om at trafiktælling kun kan foretages i tilfælde hvor den private fællesvej støder op til en offentlig vej i begge ender.

Viser en trafiktælling, at den gennemkørende motorkørende trafik er mere end 50% af den samlede trafik, skal kommunen overtage vejen som offentlig vej eller gennemføre foranstaltninger på vejen, så den almene trafik nedbringes til under 50%.

Kommunen betaler udgifterne til trafiktælling. Det gælder dog ikke, hvis det viser sig at den almene trafik er mindre end 25% af den samlede trafik. Så må grundejerne selv betale. Standard beløbet er i Københavns Kommune ca. 20.000,- kr.

8.januar 2018   Lennart Frandsen