Fælles vejlaugsmøde 2011

Møde mellem vejlaug i Emdrup Grundejerforenings område mandag den 2. maj 2011 i menighedslokalerne i Emdrup kirke.

 

Tilstede:
Peter Appel - Emdrupgård Villabys Grundejerforening
Hjalmar Sørensen - Emdrupgård Villabys Grundejerforening
Anders Beck - Vejlauget Nøkkerosen
Carsten Olesen - Stenkløvervejs Vejlaug
Michael Baumgarten - Emdrupvang
Jens Ludvigsen - Emdrupvang
Hans Jørgensen - Horserødvej vejlaug
Lennart Frandsen - Emdrup Grundejerforening
Lennart Søgaard-Høyer - Ved Vigen
Niels-Erik Hansen - Emdrup Grundejerforening
Knud Kjærgaard Christensen - Emdrup Grundejerforening
Birgitte Møllgaard-Nielsen - EG/ Horserødvej vejlaug
som referent:
Vagn Aagaard Knudsen

 

 

1. Vejenes tilstand - erfaringsudveksling

Lennart Søgaard-Høyer refererede med tak Emdrup Mosevejs erfaringer med at få klaret kloakproblem i vejen.
Peter Appel fortalte om en besværlig sag, fjernvarmerør klods op ad stikledning er baggrund for utæthed. KE vil først ikke betale, da det ej kan dokumenteres, at KE havde inspiceret før udbedring. Entreprenør Leif Jensen har ikke orden i sin dokumentation, men sørger for et samlet forlig. Knud Kjærgaard refererede om tilsvarende problem, hvor manglende stampning af fjernvarmerør nu medfører sætningsskader i vej. Der nævntes også en sag om høring og påbud om vejreparation/fortovsasfalt; men hvor det ikke har været muligt at få kommunen til at konkretisere påbuddet fx ved beskrivelse af digitalt foto Konklusionen af disse sager er, sørg altid for at have dokumentation, digitale billeder og mails med specifikke oplysninger, hvad aftalt med hvem og hvornår samt ikke begynde udbedring før KE accept. Det kan være svært at få svar, i så fald så send en mail, så det i givet fald vil være en undladelsessynd fra KE ikke at reagere ved uenighed.
Lennart Frandsen nævnte tilsvarende problem i en sag om syn- og skønsforretning på Moseskellet, hvor det store problem også var dokumentation af tilstand, før arbejdet startede.
Et spg om lukning af gasledning. Grundejer skal betale for afskæring i vej, hvilket koster ca 6.000 kr. Det lader dog som KE ikke har en konsekvent linie, det man ved at oplyse, at man agter at anvende gas uanset manglende forbrug tilsyneladende kan undlade at få afskåret sin gasledning.

 

 

2. Revideret lov om private fællesveje. 

Lennart Frandsen orienterede og udleverede t notat herom. Der er nye regler om kommunernes adgang til at overlade veje til de enkelte grundejere. For eksisterende private fællesveje er det mere relevante, at kommunen som vejmyndighed har pligt til at vurdere vejes betydning for almenvellet og de enkelte grundejere kan forlange undersøgelse af trafikmængde. Hvis andelen af gennemkørende trafik er over 50%, kan kommunen enten overtage vejen eller bringe andel ned under 50% ved trafikregulerende foranstaltninger. Er den gennemkørende trafik under 50% skal grundejerne selv betale undersøgelsen af trafikmængde. Der er en masse uafklarede spg om, hvad der skal forstås ved gennemkørende trafik og om, hvorledes trafikundersøgelse skal tilrettelægges (hvornår og hvorledes, således at resultatet bliver retvisende, ikke påvirket af tilfælde forhold eller manipulationer).

 

 

3. Vejbelysning

Lennart Frandsen oplyste, at sidste sommer opstod der tvivl om, hvorvidt det var lovligt for kommuner at betale for vejbelysning på private fællesveje. Det er nu afklaret, at kommuner godt vil kunne betale for vejbelysning på private fællesveje. Undersøgelser har vist, at det ville koste ca 200 kr. årligt pr grundejer samt, at det ville blive ret så besværligt at administrere. Det er nu manet i jorden.

 

 

4. Ny hjemmeside for Emdrup Grundejerforening og herunder portalmulighed for vejlaug.

Niels Erik Hansen redegjorde for grundejerforeningens tanker om ny hjemmeside om spurgte om vejlaugenes ønsker hertil.
EG har taget udgangspunkt i hjemmesider fra grundejerforeninger i Brønshøj og Vanløse og har kontakt med et firma Time2Web, der har forestået tilsvarende opgaver.
Hjemmesiden vil blive administreret af EG, således at de enkelte vejlaug kan knytte sig op på den. EG står for det overordnede, og det vil være muligt for vejlaug at benytte hjemmesiden til kommunikation med medlemmer, og den vil fx kunne udbygges til at kunne sende SMS´ere. Der kan være åben del og lukket del med password for at komme ind.
NEH spurgte, hvormange niveauer ser de enkelte vejlaug behov for at have? Der var en diskussion om behov. Aktuelt fandt flere et meget begrænset behov, også fordi mange medlemmer ikke er net-aktive. Vejlaugenes interesse for at indgå i EG hjemmeside vil afhænge af muligheder for selv bestemme det lokale indhold. Der var meget tvivl om behov for password for medlemmer i vejlaug; informationerne bør generelt være offentligt tilgængelige. Der kunne være behov for mulighed for, at vejlaug kan kommunikere på tværs, og der vil intranet situation kunne være relevant.
EG er ikke så langt i processen, at man kunne besvare et spørgsmål om foreningens eget ambitionsniveau samt ansvarsfordeling for hjemmesiden.
Lennart Frandsen konkluderede, at EG vil arbejde videre og vil så vurdere, om et et nyt tilsvarende møde vil være hensigtsmæssigt, når der foreligger noget mere konkret. Der er behov for at skabe kommunikation mellem bestyrelserne for vejlaugene.




 

Kontakt: emgf@emgf.dk

Siden er udviklet af Time2web, og repræsentanter fra Emdrup Grundejerforenings bestyrelse.