Støjbelastning.
Flere medlemmer af foreningen bor i huse, der kan være omfattet af den pulje som man kan ansøge om tilskud til støjrenovering til.
Bygningsfornyelsen i Københavns Kommune har en pulje, Støjpuljen, der giver tilskud til, at ejendomme kan få støjisoleret deres vinduer, hvis de bor ned til en stærkt trafikeret vej. Næste ansøgnings frist er 1. april. På det her link kan læses mere om støjpuljen, se et kort over støjbelastningen i Københavns Kommune og søge om støtte:
Søg tilskud til støjrenovering af vinduer
Nedslidte og ringe isolerede vinduer lukker ikke kun kulden ind, men også støjen. Og støjbelastning kan være sundhedsskadelig. Derfor giver Københavns Kommune tilskud til, at boligejendomme kan få isoleret mod vejstøj enten ved renovering af eksisterende vinduer eller ved at udskifte til nye.
Udover at være nedslidte skal vinduerne være 25 år gamle, boligen stærkt støjbelastet og dårligt isoleret mod støj for at kunne søge tilskud. Med stærkt støjbelastet menes, at hjemmet skal være tynget af støj på facaden med over 68 dB. Målet er, at uanset hvor støjende en vej københavnerne har som nabo, så skal støjniveauet i boligerne ikke være højere end 38dB.