Tilmeld til nyhedsbrev
E-mail:


Frameld nyhedsbrev
E-mail:

Møde om Radon den 2. juni

15-05-2016

Har du radon i soveværelset ?

 

Stort borgermøde torsdag d. 2. juni kl. 19.00-21.00 i salen på  

  

Bispebjerg Biblioteket, Rentemestervej 76, 2400 København NV

 

Radonforurening på Bispebjerg - problemer og løsninger

 

Radon er en radioaktiv luftart, der trænger ind i vores boliger gennem utætheder i fundamentet. Radon er den hyppigste årsag til lungekræft efter rygning ifølge Sundhedsstyrelsen. I København er de seneste 10 år fundet radon over den vejledende grænseværdi i lidt over hver tredje bolig (jf. målinger fra Dansk Radonanalyse). I Brønshøj-Husum, Vanløse og Valby var radon et uventet stort og overset problem.

 

Bispebjerg Lokaludvalg er opmærksomme på problemstillingen og har igangsat et større radonprojekt i tæt samarbejde med Det Økologiske Råd, hvor der netop er blevet målt radon i 22 boliger på Bispebjerg.

Målingerne viste, at grænseværdien for den kræftfremkaldende gas blev overskredet i 75 % af boligerne, og at overskridelserne var meget høje i nogle af boligernes soveværelser. Mødet tager udgangspunkt i de nye radonmålinger fra Bispebjerg, og er aktuelt for alle husejere, der gerne vil vide, hvordan de måler radon, og hvad de selv kan gøre for at reducere radonforureningen af deres indeklima.

  

Program

 

19.00-19.10:                       Velkomst

                                          Lennart Frandsen, Bispebjerg Lokaludvalg

 

19.10-19.25:                       Målinger af radon på Bispebjerg

                                          Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Det Økologiske Råd

 

19.25-20.00:                       Radon: Forurening og løsninger

                   Mette Neerup Jeppesen, projektleder, NIRAS

 

20.00-20.20:                       Kaffe og te

 

20.20-21.00:                       Spørgsmål og debat med oplægsholderne

 

Om arrangørerne: www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk&www.ecocouncil.dk

 

 Arrangementet gennemføres takket være støtte fra Bispebjerg Lokaludvalg

 

Læs mere om radon hos Dansk Radonforening: http://radonforening.dk

 



Alle nyheder



 

Kontakt: emgf@emgf.dk

Siden er udviklet af Time2web, og repræsentanter fra Emdrup Grundejerforenings bestyrelse.