Tilmeld til nyhedsbrev
E-mail:


Frameld nyhedsbrev
E-mail:

Imbris prisen 2016

05-04-2016

Imbris-prisen 2016

 

Det var potentialet i det gamle hus fra 1935 og den tilgroede have, der fik familien til at købe ejendommen i Emdrup i marts 2014.

De har tidligere renoveret et hus og havde igen mod på at give sig i kast med et nyt projekt.

De havde 6 uger til rådighed inden de skulle flytte ind til at få sat skik på det indvendige. Her har alle overflader har fået en tur, gulve er udskiftet eller fornyet og i underetagen er der isoleret under gulve og installeret gulvvarme, ligesom vand og el-installationer er fornyet, og der er etableret nyt køkken og badeværelser.

En stor del af arbejdet har familien selv stået for, men bl.a. til indvendige pudsearbejder og de tunge arbejder er der hyret håndværkere.

Huset var oprindeligt et to-familieshus men danner nu ramme for en enkelt familie.

Der er foretaget en udvendig efterisolering af den gamle bygning med porebetonelementer, der er pudsede og efterfølgende malet hvid med silicatmaling, der tillader facaden at ånde. Der er samtidig foretaget en efterisolering af tagetagen.

Med disse tiltag er det lykkedes familien at halvere varmeregningen i forhold til de oplysninger, de havde fra den tidligere ejer.

Vinduerne havde de tidligere beboere fået udskiftet få år inden overtagelsen, og de var i rigtig god og brugbar stand.

Der er udført en højere muret afskærmning omkring den hævede ankomstterrasse mod vejen.

Der er foretaget omfattende fældninger af store træer på grunden, og mod gaden er der foretaget en kraftig beskæring, og den gamle tjørnehæk er beskåret og klippet til og har fået nyt liv.

Der er foretaget større terrænreguleringer på grunden, hvor man bl.a. har hævet flisegangen fra fortovet frem mod ankomstterrassen, ligesom der er plantet nye træer og bøgehække og anlagt nyt græs.

I forhold til tidligere er der åbnet op og skabt lys og luft både i haven og mod vejen, hvorfra den hvide bygning præsenterer sig fint.

Der er lagt et kæmpearbejde i renoveringen, som er udført med gode materialer og meget fint udført, og som virkelig har tilført ikke blot ejendommen men også området stor værdi.

Vi vil derfor gerne ønske Anita og Øjvind tillykke med årets Imbris-pris for den meget vellykkede renovering af ejendommen Emdrup Kærvej 4.

 

 

 



Alle nyheder



 

Kontakt: emgf@emgf.dk

Siden er udviklet af Time2web, og repræsentanter fra Emdrup Grundejerforenings bestyrelse.