Som medlem i Emdrup Grundejerforening har man her på siden mulighed for at komme med kommentarer til foreningen eller forslag af forskellig karakter.
Det er også muligt at bidrage til en eksisterende debattråd, hvis noget skulle vække interesse.
Har man spørgsmål til bestyrelsen af personlig karakter, der ikke vedrører de øvrige medlemmer i forningen, bedes dog rettes henvendelse på emgf@emgf.dk
Se under Debatforum for at se andre medlemmers indlæg eller bidrag selv.
(Bestyrelsen forbeholder sig ret til at slette ethvert indlæg uden for nogen form for varsel.
Bestyrelsen er ikke forpligtet til en besvarelse af et indlæg.)
_______________________________________________________________________________
Persondataforordningen og it-sikkerhed
Privatlivspolitik for Emdrup Grundejerforening, som følge af EU`s databeskyttelsesforordning (GDPR), der trådte i kraft den 25. maj 2018.
Dataansvar
Bestyrelsen har set på, hvordan foreningen lever op til de nye regler og konstaterer, at grundejerforeningen ikke registrerer og opbevarer følsomme oplysninger om enkeltpersoner.
Formål
Grundejerforeningens interesse i at behandle dine oplysninger er at varetage medlemshåndteringen, herunder kontingentopkrævning, meddelelser, udsendelse af informationer, hjemmesiden samt øvrige informationer, der er relevante for dit medlemskab.
Bestyrelsen
Grundejerforeningens bestyrelse har vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine oplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.
Behandling af oplysninger
Der skelnes mellem følsomme og almindelige personoplysninger. En rød tråd er, at foreningen ikke opbevarer følsomme oplysninger, men kun almindelige oplysninger. Foreningen registrerer kun oplysninger, der er relevante for foreningens arbejde. Oplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige f.eks. ved fraflytning eller udmeldelse af foreningen. I praksis vil det sige, at det sker senest lige før den årlige generalforsamling i marts måned.
Det drejer sig om medlemsregistret, så foreningen ved, hvem der er medlemmer. Det drejer sig primært om oplysninger, som medlemmerne selv har givet.
Følgende oplysninger er registreret:
-Adresse
-Mailadresse (i nogle tilfælde)
-Oplysninger vedrørende betaling.
Informationer videregives ikke til 3. part. Ejendomsmæglere/advokater m.fl. henvises til foreningens hjemmeside, hvor relevante oplysninger ligger.
Den dataansvarlige
Den til enhver tid siddende formand for foreningen er den dataansvarlige.
Bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening, den 1. august 2018
_______________________________________________________________________________