IMBRIS -

Emdrup Grundejerforenings Forskønnelsespris

 

Ved generalforsamlingsbeslutning den 27. marts 1992 har Emdrup Grundejerforening indstifter en lokal forskønnelsespris.

Der henlægges 10.000 kr. af foreningens formue til formålet. Renterne af dette beløb kan anvendes til omkostninger ved prisuddeling. Beløbet administreres af Emdrup Grundejerforenings kasserer. Regnskab for forskønnelsessprisen indgår i Emdrup Grundejerforenings årsregnskab.

 

Der er følgende statutter for prisen.

 

Emdrup Grundejerforenings bestyrelse nedsætter hvert år i forbindelse med bestyrelsens konstitution et forskønnelsesudvalg.

 

Udvalget består af foreningens formand, et andet bestyrelsesmedlem, samt et yderligere medlem, der blot skal være medlem af foreningen. Foreningens formand er født formand for forskønnelsesudvalget.

 

Udvalget har til formål ved en prisuddeling at udtrykke foreningens påskønnelse af en særlig indsats for opnåelse af et smukt bybillede.


Alle foreningens medlemmer kan indstille til foreningens formand, at der gives en forskønnelsespris til en bestemt ejendom. Udvalget skal foretage en vurdering hvert år, og kan ud dele en, to eller flere priser.


Udvalget kan også vælge ikke at uddele nogen pris, såfremt det ikke finder prisværdige forslag, eller man ikke kan blive enige om forslag.

 

Udvalget kan præmiere:

  • Et godt og smukt nybyggeri, der passer godt ind på stedet.

  • En ombygning, der smukt tilpasses ejendommens oprindelige karakter og/ eller bybilledet i sin helhed
  • Særlig smuk vedligeholdelse, der respekterer ejendommen
  • Et smukt haveanlæg, der fremhæver ejendommen i sin helhed og giver et harmonisk helhedsbillede
     

Ved godkendelse på to på hinanden følgende generalforsamlinger kan forskønnelsesudvalget nedlægges. Priskapitalen tilfalder ved en nedlæggelse foreningen.

 

 

Indstiftet den 27. marts 1992




 

Kontakt: emgf@emgf.dk

Siden er udviklet af Time2web, og repræsentanter fra Emdrup Grundejerforenings bestyrelse.