IMBRIS 2000 - C.J Frandsensvej 9

Dette års forskønnelsespris, Imbris, blev afsløret efter generalforsamlingen i marts. Den blev i år tildelt for den fine restaurering af det lille hus på C.J. Frandsensvej 9. Det er efter udvalgets opfattelse med til at give kvarteret endnu et løft.

Flere har spurgt hvorfor forskønnelsesprisen hedder en "Imbris". Stednavnet Emdrup menes oprindeligt afledt af mandsnavnet Imbris og endelsen torp. Tidligste benævnelse fra 1186 er "Imbrethorp". Man kan kun gætte sig til, at en af de første bønder der slog sig ned her måske hed Imbris. Der er altså en næsten 1000- årig historie bag navnet.

På vej rundt for at besigtige kandidaterne til årets pris var det nærmest ved et tilfælde at udvalget fik øje på ejendommen CJ Frandsens Vej 9. Beliggenheden i det inderste hjørne på den relativt rolige vej, der deler sig rundt om det grønne anlæg i midten, gør jo at det ikke ligefrem påkalder sig opmærksomhed. I mange år har stedet i ens bevidsthed været noget med en tæt beplantning hvor man kunne skimte et svenskrødt træhus. Sådan er det ikke mere.

Lene og Finn overtog stedet i slutningen af 1997. De var helt klar over at der forestod et større renoveringsarbejde, men at kreditforeningen ikke rigtig havde lyst til at deltage med financieringen var nok lidt af en overraskelse. Det lykkedes dog i samarbejde med kreditforeningen at få forhandlet sig frem til nogle forbedringer der skulle være udført nogle måneder senere, hvorefter kreditforeningen ville genvurdere sagen.

Lene og Finn knoklede næsten i døgndrift med både deres jobs og ikke mindst med istandsættelsen af deres nye, gamle hus. Det lykkedes da stort set også at blive færdige med de aftalte ting, og Finns far, der hjalp til, var dagen inden kreditforeningen skulle komme, taget over til huset for at se til tingene og lave et par småting. Her var det så Finn fik en opringning fra sin far med en besked noget i retning af: "Der er noget galt. Du må hellere komme hjem NU. De nye rør er utætte." Det viste sig at være noget af en underdrivelse.

Vandet fossede ud af de nye plastrør, eller PEX-rør, som de hedder. Årsagen var at der neden under nogle af de endnu ikke tildækkede rør var opstillet en varmeblæser for at fremme udtørringen, og den var tilsluttet med en kabeltromle hvor ledningen ikke var trukket helt ud. Ledningen var blevet varm, ja, så varm at der var opstået en brand som havde fået vandledningen til at smelte. Det var jo sådan set egentlig held i uheld, for på den måde blev branden slukket. Men i samme forbindelse havde der været en voldsom sodudvikling. Så alle de nymalede overflader var nærmest totalt sorte. Heldigvis kunne kreditforeningen konstatere at de aftalte forbedringer var blevet udført, og forsikringsselskabet anerkendte at skulle dække skaderne. Men så kunne man altså starte næsten forfra. Indvendigt er der udført en totalrenovering; bl.a. er der nyt køkken og bad med helt nye installationer. Rumopdelingen er ændret, og bl.a. er første sal medinddraget. En øvelse som i øvrigt ikke har været helt problemløs da de gamle bjælker ikke var dimensioneret til den belastning og derfor måtte forstærkes. Tagværket var også kun dimensioneret til en tagpapbelægning. Den var udtjent, og det skulle overvejes om der igen skulle pap eller en anden type belægning til. En hvilken som helst anden belægning krævede enten forstærkning eller udskiftning af tagkonstruktionen. Der er valgt et flot, sort stålpladetag, som ikke krævede så omfattende forstærkninger. Der er i samme forbindelse udskiftet tagrender, og de overraskende få beklædningsbrædder i facaderne som var rådskadede, er udskiftede. Vinduerne i tagetagen er nye og helt i stil med de oprindelige småsprodsede. I underetagen er en del af vinduerne renoverede. Et stort arbejde i øvrigt, når man vælger en behandling med linolie og linoliemaling, som forudsætter en totalafrensning. Facaden er malerbehandlet, oven i købet i en rødgul farve. Her har man brudt med traditionen og er sluppet godt fra det.

Også hoveddør og terrassedør er nye og valgt med respekt for huset og dets byggestil. Ud mod vejen er der udført en dejlig træterrasse i en eksotisk træart. Her har man fået et rart sted med sol fra morgen til aften, hvis den altså lige skinner. Sidst, men ikke mindst, er der tyndet voldsomt ud i den tidligere så tætte beplantning. Faktisk er der fældet 32 træer. Anlægget af de finere detaljer i haven er ikke helt færdigt, men hvornår skulle der også have været tid til det. Der er dog sået græs og lagt perlegrus i indgangen, så det hele ser færdigt ud.

Der er altså sket flere iøjnefaldende ting som vakte udvalgets opmærksomhed, og som har givet dette hjørne et vældigt løft. Det har vel næsten også været en proces som har krævet både blod, sved og tårer - i hvert fald mange arbejdstimer. Resultatet er blevet en flot og forfriskende fornyelse hvor de nye beboere har set nogle ikke tidligere udnyttede muligheder og har opnået et fint resultat. Det vil udvalget gerne præmiere ved tildelingen af årets IMBRIS til Finn og Lene og kan opfordre andre til en tur forbi i forårssolen.